Lær trappisteøl at kende

Hvad er trappisteøl

Betegnelsen trappist refererer til en konkret produktionstype. Således er det dem, der bryges inden for trappisteklostre og under opsyn af munkene. For at bære seglet "Authentic Trappist Product", der certificerer en øl som trappisteøl, skal den opfylde tre krav:

• Øllen skal produceres inden for klosteret eller i dets umiddelbare nærhed.
• Den skal være under opsyn af klosterfællesskabet og følge deres traditionelle metoder og kvalitetsstandarder.
• Indtægterne skal gå til klosterets vedligeholdelse og velgørende formål.

Derudover er de karakteriseret ved brug af naturlige ingredienser, fravær af tilsætningsstoffer og deres ikke-industrialiserede produktion. Derfor har de en meget håndværksmæssig karakter, og der er kun omkring tyve trappisteøl i verden. De fleste produceres i Belgien på grund af deres oprindelse, men der er nogle eksempler uden for deres grænser, såsom den engelske Tynt Meadow, den østrigske Engelszell eller den italienske Tre Fontane.

Trappisteøl vs abbediøl

Og hvad er forskellen mellem de såkaldte trappisteøl og abbediøl (Abbey Beers)? Begge kan have den samme essens, men der er et differentieringselement: de første er de eneste, der har certificeringen til at kunne kaldes Trappist og er derfor mere eksklusive.

Således kan du finde mange øl, der falder ind under abbedikonceptet, enten fordi de stadig bryges i det, der engang var et gammelt kloster, eller fordi de, selvom de er blevet opkøbt af store virksomheder, bevarer de originale opskrifter og hylder dem med deres karakteristika. For eksempel er Leffe øl i dag ejet af giganten AB InBev, men følger traditionen påbegyndt i det 12. århundrede.

Andre navne har også skabt sig et marked inden for abbedikategorien, selv uden for belgisk territorium. For eksempel den tyske øl Paulaner eller den danske Thisted Bryghus med deres klosterinspirerede brygninger.

Trappisteøl stilarter

Klassificeringen trappist er en del af den store familie af Ale øl på grund af at de alle deler deres gæringstype. Men for at følge hierarkiet er der flere kriterierne, da nogle organisationer inkluderer de tre trappist-understilarter inden for gruppen af flamske øl. Andre går derimod ud over deres oprindelse og taler om en separat genre, der netop indeholder disse 3 varianter.

Da disse ølklasser er gået ud over deres oprindelse, er det almindeligt at finde dem i alle slags produktioner. Det vil sige, at en øl tilhører en trappist-understil, betyder ikke, at den har certificeringen eller har forbindelse til et kloster.

Dubbel

Udtrykket Dubbel (dobbelt på hollandsk) refererer til den større mængde malt sammenlignet med andre lettere øl, såsom Enkel eller Singles. Trappistemunkene fra Westmalle abbediet skabte den første moderne Dubbel i 1856, og år senere, efter at have perfektioneret deres opskrift, satte de standarden for specialiteten.

Igennem det 20. århundrede blev navnet "Dubbel" populært til at beskrive denne type maltede øl med mere krop og højere alkoholprocent end abbediernes lettere versioner.

Farven kan variere mellem mørk rav og mahognibrun med kobbertoner og et cremet skum. I den dominerer frugtede noter (som blommer, rosiner, figner eller dadler) og krydrede nuancer med en sødme balanceret af en let tørhed til sidst. Og da malten og gæren har hovedrollen, er det ikke bitre øl, men ligger i området 15-25 IBU.

Sammenfattende er en Dubbel en øl, der balancerer sødme, krop og krydrede noter med en stor rigdom af nuancer. Den er perfekt, hvis du leder efter en intens men tilgængelig øl med en kompleksitet, der er ideel til at ledsage solide måltider.

Tripel

Konceptet Tripel (tredobbelt) refererer også til mængden af malt brugt i produktionen. I 1934 blev øllen kendt som Westmalle Tripel lanceret og indledte den nuværende standard.

I modsætning til den foregående er Tripel lys og gylden med en højere bitterhed, der kan nå op til 40 IBU. I dette tilfælde dominerer frugtede estere (æble, pære, banan eller abrikos) og krydrede noter som nellike eller peber. Den har høj kulsyre, medium krop og tør, mousserende afslutning, så den er meget drikkelig på trods af sin alkoholprocent, der ligger mellem 7 og 10% alkohol per volumen.

Sammenfattende finder du i en Tripel en kraftig men let drikkelig øl med en god balance mellem malt, krydderier og humle.

Quadrupel

En firedobbelt eller Quadrupel er den ultimative trappist-eksponent. Bryggeriet La Trappe popullariserede konceptet i 90s erne ved at tilføje mere malt, mere alkohol, mere intensitet og mere kompleksitet. Alt til max!

Med Quadrupel øl vender den mørkebrune farve tilbage med aromaer, der nærmer sig karamel, honning eller ristet brød. Den har en sød og kompleks smag med en markant maltet karakter, hvor du kan opfatte frugter, toffee og et let touch af chokolade eller kaffe. Afslutningen er normalt varm og tør med en passende bitterhed mellem lav og medium for at balancere maltens sødme. Dens moderate kulsyre hjælper med at reducere kraften i dens alkoholprocent, der ligger mellem 10% og 14% ABV.

Således er det en intens kreation, rig på nuancer og med en kraft, der gør den til en øl, man skal nyde langsomt. Og det er bestemt ikke en drink, man bare skal nyde, men derimod smage i afslappede omgivelser, som om det var en god vin eller en ældet likør.

Trappisteøl mærker

Hvis vi går til konkrete eksempler, du kan smage, vil vi først begynde med officielle trappisteøl mærker:

• Chimay: har mere end 150 års historie, og i deres katalog kan du finde alle tre kommenterede varianter, så du kan tage en komplet rundtur ved at satse på det samme abbedi.
• Westmalle: som en stor bidragyder til sagen er den en af de mest anerkendte og værdsatte.
• Westvleteren: med et noget komplekst navn er det et andet meget eksklusivt abbedi. Faktisk betragtes deres Westvleteren 12 som en af verdens bedste øl.
• Rochefort: genetableret i 1899 efter næsten tre århundreder af tidligere historie, deres 10 når op på 11,3% (ABV), og for mange smagere er den også blandt de bedste i verden.
• Orval: er unik i sit segment med en meget tør og humleret profil.
• Zundert: beliggende i Holland producerer den en Tripel og en Quadrupel, sidstnævnte vinder af guldmedaljen i Dutch Beer Challenge 2019.

På den anden side, hvis vi udvider kriterierne til øl, der kan klassificeres i en af de tre trappist-varianter, fremhæver vi:

• Achel: officielt mistede den trappist-betingelsen, men fortsætter med at brygge deres produkter efter deres traditionelle opskrift.
• St.Bernardus: med en god variation i deres portefølje har de blandt deres rækker St.Bernardus Abt 12, en firedobbelt, der fungerer som fabrikkens flagskib.
• Tripel Karmeliet: en af de mest berømte i sin kategori, vinder af flere internationale priser.